Bogens tema
TUBAs stifter, psykoterapeut Alex Kastrup Nielsen, fortæller om en række af de temaer og problemer, der er væsentlige for unge fra alkoholfamilier.
Han fortæller om alkoholfamilien og gennemgår en række af de problemer, børn af misbrugere kan få med sig som unge og voksne. Og han præsenterer en række overvejelser om, hvordan man som barn fra en sådan familie kan håndtere problemerne og komme videre i livet.
|
Kort om bogen
Alex Kastrup Nielsens overvejelser suppleres med eksempler og citater, der giver et barskt indblik i hverdagen hos de familier, hvor mor, far eller begge forældre drikker. Samtidig vidner historierne om, at der findes en vej ud af alkoholfamiliens tavshed.
Bogen giver unge børn af alkoholmisbrugere en mulighed for bedre at forstå sig selv – og for at få et håb om et godt og tilfredsstillende liv fremover.
|