Vil du være med til styrke unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug? Vi søger lige nu en psykolog eller psykoterapeut til afdelingerne i Kalundborg og Holbæk.
Den primære opgave består i at hjælpe unge med at komme videre til et liv med bedre trivsel og færre senfølgebelastninger på grund af opvæksten i en familie, hvor mor eller far har eller har haft alkohol- eller stofmisbrugsproblemer. Som psykoterapeut eller psykolog hos TUBA er den primære opgave at varetage terapeutiske forløb i form af individuelle samtaler og gruppeforløb.
Til TUBAs afdelinger i Kalundborg og Holbæk søger vi en medarbejder til at varetage de daglige opgaver. Det samlede timeantal for stillingen er 30 timer om ugen fordelt mellem de to afdelinger (15 pr. afdeling). Stillingen er tidsbegrænset i et år, med mulighed for forlængelse/fastansættelse og flere timer i de nærliggende afdelinger. Du indgår i et fagligt fællesskab med de øvrige medarbejdere i regionen fx til månedlige regionsmøder, supervision, onlinemøder og landsdækkende TUBA-dage. Du vil i hverdagen have en kollega i Holbæk en fast dag om ugen, men skal også være tilpas med at arbejde alene, dog altid med mulighed for at ringe til din leder eller en kollega.
Hos TUBA får du
Dine arbejdsopgaver vil være
Kvalifikationskrav
For at få succes i jobbet hos TUBA har du
Ansættelsesforhold
Stillingens titel er psykolog/psykoterapeut
Værd at vide
TUBA er både en interesseorganisation og et sted, hvor de unge tilbydes terapi og rådgivning. Vi arbejder for at forbedre forholdene for unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrugsproblemer og for at forebygge, at børn vokser op med påvirkede forældre eller andre nære omsorgspersoner. TUBAs tilbud består af differentierede terapeutiske forløb, onlinerådgivning og undervisning m.m.
I TUBA kan unge mellem 12–35 år henvende sig anonymt og gratis. På landsplan har vi pt. 32 afdelinger med faste og frivillige medarbejdere. TUBA er en del af Blå Kors Danmark.
Er det dig vi mangler?
Send ansøgning og CV med billede elektronisk via ansøgningsformularen. Vi skal have ansøgningen senest d. 21. november 2025 kl.12.00.
Sørg for, at det tydeligt fremgår i din ansøgning, hvordan du opfylder stillingskravene om uddannelse og erhvervserfaring samt de øvrige kompetencer.
Vi afholder første samtalerunde mandag d. 5. december 2025 i TUBA Holbæk.
Anden samtalerunde finder sted mandag d. 15. december 2025 i TUBA Holbæk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regionsleder Ditte Vind Abrahamsen på mail: dab@tuba.dk eller mobil: 29616364.
Vi glæder os til at høre fra dig!