Om tuba
/
Frivillig & job
/
Stillings opslag

Psykolog eller psykoterapeut søges til fast stilling i TUBA Frederikshavn & Mariagerfjord pr. 1. juni 2026

Ønsker du at være en del af TUBAs afdeling i Frederikshavn og Mariagerfjord - og sammen med engagerede kolleger indgå i vores aktiviteter med TUBAs målgruppe i alderen 12 – 35 år? Så er det dig vi leder efter!

Den primære opgave hos TUBA består i at hjælpe unge med at komme videre til et liv med bedre trivsel og færre senfølgebelastninger på baggrund af en opvækst i en familie, hvor mor eller far har eller har haft alkohol- eller stofmisbrugsproblemer. Som psykolog eller psykoterapeut hos TUBA er den primære opgave at varetage terapeutiske forløb i form af gruppeforløb og individuelle samtaler.

Til vores afdelinger i Frederikshavn og Mariagerfjord søger vi en fast psykolog/psykoterapeut til at indgå i de daglige opgaver. Det samlede timeantal for stillingen er 22.5 timer om ugen. 19 timer i TUBA Frederikshavn og 3.5 timer om ugen i TUBA Mariagerfjord samlet til 7 timer hver anden mandag. Du indgår i et fagligt fællesskab med en anden kollega i Frederikshavn og Mariagerfjord, i Region Vest og i hele TUBA.

Hos TUBA får du:

  • Stor erfaring med individuel terapi og gruppeterapi
  • Viden om dynamikker i en misbrugsfamilie og senfølgerne heraf
  • Supervision og faglig sparring
  • Erfaring med brug af metametoden Feedback Informed Treatment (FIT)
  • Interne og eksterne undervisningsopgaver
  • Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Medansvar for den daglige drift og selvstændige arbejdsopgaver
  • Erfaring med at arbejde systematisk med effektmåling, kvalitetssikring og – udvikling

Dine arbejdsopgaver:

  • At modtage nye henvendelser og afholde forsamtaler, som danner baggrund for en vurdering af den unges mål, ønsker og behov, og hvilket tilbud de kan tilbydes i TUBA eller hos andre aktører
  • At have individuel terapi. Meget af din tid vil gå med individuelle samtaler, som ligger i dagtimerne og hver er af én times varighed
  • At have gruppeterapi. Ca. én aften hver anden uge leder du gruppeterapi i ca. 3 timer alene eller sammen med en uddannet frivillig gruppeterapeut
  • At udarbejde behandlingsplan med mål og forandringsteori for den enkelte unge
  • At undersøge alliancen og systematisk anvende ORS og SRS-dialogskemaer i de terapeutiske forløb – samlet kaldet for FIT (Feedback Informed Treatment)
  • At være med til at afholde årlige Drop-In møder
  • At medvirke til at TUBA er synlig, fx i form af eksterne oplæg, møde med samarbejdspartnere, deltagelse i events mm.
  • At have medansvar for den praktiske daglige drift i afdelingen.

Uddannelseskrav
Du er enten uddannet psykolog eller har en 4-årig sammenhængende psykoterapeutisk uddannelse inden for én af følgende fem retninger:

  • Psykodynamisk terapi
  • Humanistisk-eksistentiel terapi
  • Systemisk eller narrativ terapi
  • Kognitiv terapi
  • Integrativ og eklektisk terapi

Andre akkrediterede eller certificerede terapeutiske uddannelser kan også være relevante og vil blive vurderet individuelt.

For at få succes i jobbet hos TUBA har du:

  • Erfaring med psykoterapi, gruppeterapi og gerne undervisning.
  • Evnen til at forstå og leve dig ind i de unge og deres problemstillinger samt interesse for at arbejde med unge.
  • Evnen til at formulere, reflektere over og udvikle egen og TUBAs praksis alene og i fællesskab med andre terapeuter.
  • Interesse for den målte effekt af dit arbejde og lyst til løbende at have fokus på udvikling af denne.
  • Ydmyghed og åbenhed over for opgaven og ambitioner om hele tiden at blive bedre.
  • Evnen til at bede om hjælp, når noget ikke lykkes for dig.
  • Åben, nysgerrig, nærværende og engageret.
  • God til Officepakken. Især Outlook, Word og Excel.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og kunne bevare overblikket i varetagelse af driften af en afdeling. Samtidig skal du have evnen til at indgå i både arbejds- og kollegiale fællesskaber.

Ansættelsesforhold
Stillingens titel er psykolog/psykoterapeut:

  • Psykologer aflønnes efter AC-skalaen med et tillæg for aftenarbejde + evt. autorisationstillæg samt erfaring og anciennitet.
  • Psykoterapeuter aflønnes efter uddannelse, erfaring og anciennitet jf KLs fagoverenskomst og med tillæg for aftenarbejde.
  • Ansættelsestidspunkt 01.06.2026.

Værd at vide
TUBA er både en interesseorganisation og et sted, hvor de unge tilbydes terapi og rådgivning. Vi arbejder for at forbedre forholdene for unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrugsproblemer og for at forebygge, at børn vokser op med påvirkede forældre. TUBAs tilbud består af differentierede terapeutiske forløb, online rådgivning og undervisning m.m.

I TUBA kan unge mellem 12–35 år henvende sig anonymt og gratis. På landsplan har vi pt. 33 afdelinger med faste og frivillige medarbejdere. TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Er det dig vi mangler?
Send ansøgning og CV via ansøgningsformularen. Vi skal have ansøgningen senest den 20. april kl. 8.

Det skal tydeligt fremgå i din ansøgning, hvordan du opfylder kravene om uddannelse og erhvervserfaring samt de øvrige kompetencer.

Vi afholder 1. runde samtaler i TUBA Frederikshavn den 27. april.

Vi afholder 2. runde samtaler samme sted den 29. april.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regionsleder Pernille Rodbjerg, mail: pro@tuba.dk eller på mobil 30672472 eller psykolog i TUBA Frederikshavn Sofie Larsson, mail: sly@tuba.dk eller på mobil 29689630

Vi glæder os til at høre fra dig!

TUBA Danmark