Skoler & Fagpersoner

Vi deler gerne ud af vores viden

Denne side er til dig, der arbejder med børn og unge og vil vide mere om, hvad det vil sige at vokse op i et hjem med misbrug. Her finder du både undervisningsmateriale til skoleelever og informationer om kurser og konferencer til fagpersoner.

Skoler & studerende

Til dig, der skriver skoleopgave

Det er stadig tabuiseret at vokse op i et hjem med misbrugsproblemer. Derfor bliver vi altid glade, når du som skoleelev vil skrive opgave om TUBA. Vi vil rigtig gerne hjælpe, og derfor har vi samlet en masse viden, tal og erfaringer i en pdf, som du kan downloade her.

Download materiale her
This is some text inside of a div block.
Skriver du opgave om TUBA?

Undervisningsforløb for 8. til  10. klasse

I samarbjde med Alinea + har TUBA udviklet tre undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i kortfilmene 'Ida', 'Natsværmer' og 'Mit barn'. Forløbene indeholder undervisningsmateriale, en udførlig lærervejledning, og så lever de op til læringsmålene for udskolingen.

Gå til forstå.dk
This is some text inside of a div block.
Gå til undervisningsforløb

Undervisningsforløbet er gratis - du skal bare bruge dit uni-login for at få adgang.

Få TUBA ud på din skole

Vi vil rigtig gerne dele ud af vores viden og erfaringer, og derfor kommer vi gerne ud på din skole og holder oplæg. Vi har både oplæg til elever i folkeskolen, på ungdomsuddanneler og på relevante videregående uddannelser. Det er gratis at få TUBA ud til et oplæg. Skriv til os for at høre mere.

Kopier mail
This is some text inside of a div block.
Skal vi holde oplæg på din skole?

Skriv en mail til os på tuba@tuba.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Fagpersoner

Kurser & oplæg til fagpersoner

Det kræver kun én voksen at ændre et barns liv. Her spiller du som fagperson en afgørende rolle. Rigtig mange af de unge, vi møder i TUBA, fortæller, at deres redning blev en voksen udenfor familien, som så dem og turde tale om det, der var svært.

Men vi ved, det kan være svært at spotte et barn, som mistrives på grund af alkohol i familien. Til vores kurser og oplæg kan I blive klogere på dynamikkerne i familier med misbrug, hvordan det påvirker barnet og den unge, og hvordan I som fagpersoner bedst kan hjælpe dem.

Vi skræddersyer gerne oplæg og kurser, så de passer præcist til jeres behov. Kontakt os endelig for at høre mere.

TUBA tilbyder kurser i online rådgivning

Gennem flere år har vi udviklet vores online rådgivning med både 1:1 chat og gruppechat. Vi har udviklet samtalemodeller og undervisningsmateriale målrettet frivillige rådgivere. 100 frivillige har gennemført vores uddannelse i chatrådgivning, og vi har været gæsteundervisere hos blandt andre Livslinien.

Baseret på vores erfaringer har vi også udviklet denne guide til chatrådgivning om, hvordan man kan opstarte en chatrådgivning. Vi deler gerne ud af vores erfaringer og tilbyder både undervisning i chatrådgivning og workshops i forbindelse med opstart af chat- og gruppechatrådgivning.

Kurser & konferencer

Få del i vores 
viden og erfaring

I TUBA holder vi løbende kurser og konferencer for fagpersoner, hvor vi deler ud af vores viden og erfaring med unge fra familier med misbrug.

Der er desværre ikke nogle kurser og konferencer lige nu, men hold øje vi tilføjer løbende flere.
Viden & redskaber

Dyk ned i TUBAs viden og redskaber

Uanset hvem eller hvor du er, så har vi samlet gode råd, redskaber og viden om, hvordan du som voksen kan hjælpe et ungt menneske.