TUBAs onlinerådgivning er akkrediteret af RådgivningsDanmark. Det betyder, at vi lever op til en række krav til god og sikker rådgivning. Det gælder uanset, om du skriver til os via vores SMS- og chatrådgivning eller brevkasse.
Onlinerådgivningen er understøttet af basechat.com.
Ris, ros, hilsner til rådgiverne og almindelig feedback kan du sende til koordinator i TUBA, Jane Woller på jbw@tuba.dk
Har du en klage, kan du sende den til regionsleder i TUBA, Pernille Rodbjerg på pro@tuba.dk

Anonymitet
I TUBAs onlinerådgivning er du som udgangspunkt altid anonym. Du skal ikke oplyse dit navn, cpr-nummer, adresse eller lignende for at skrive med en af TUBAs rådgivere. Rådgiveren har ikke mulighed for at se din IP-adresse, hvem du er eller hvor du skriver fra. Det samme gælder, hvis du skriver til os via SMS, hvor rådgiveren heller ikke har mulighed for at se dit telefonnummer. Du er derfor sikker på, at rådgiveren kun får de oplysninger om dig, som du selv vælger at give.
Du vælger selv, hvilke oplysninger du deler med rådgiveren. Du skal dog være opmærksom på, at rådgiverne har underretningspligt. Det betyder, at rådgiverne er forpligtede til at underrette, hvis de får kendskab til, at en person under 18 år udsættes for noget, der er ulovligt. Rådgiverne kan kun underrette, hvis de kender dit navn og din adresse.
Selvom rådgivningen er anonym, så har rådgiverne dog pligt til at prøve at forhindre, hvis dit eller andres liver i akut fare. Det vil vi gøre ved at orientere politiet, som eventuelt vil kunne finde frem til oplysninger på, hvem du er.
Når samtalen afsluttes eller når du har indsendt et spørgsmål til brevkassen, gemmes samtalen eller dit spørgsmål i en periode, så vi indimellem kan uddanne vores rådgivere. Du forbliver naturligvis anonym.
For at gøre onlinerådgivningen bedre udfylder vi efter hver rådgivning et anonymt skema. Her skriver vi dato, alder, køn dato og samtaleemner. Skemaet er helt anonymt – vi gemmer ingen informationer om dig.
Tavshedspligt
I TUBA følger vi selvfølgelig de gældende regler om tavshedspligt.
Tavshedspligt betyder, at vi ikke fortæller oplysninger om dig eller dét, du fortæller videre til andre.
Nogle gange gælder tavshedspligten ikke:
Hvis vi i TUBA får kendskab til, at en ung under 18 år aktuelt er udsat for vold, incest eller andre former for omsorgssvigt, er vi forpligtet til at underrette kommunen. For at kunne underrette skal vi kende dit navn, cpr-nummer eller din adresse. Har vi ikke de oplysninger, kan vi ikke underrette kommunen, medmindre du selv vælger at give os de relevante oplysninger.
Det er kun dig og rådgiveren, der har adgang til at se samtalen og hvad I skriver om. Selvom rådgiverne har tavshedspligt, så har rådgiverne dog afværgepligt. Det vil sige, at vi har pligt til at prøve at forhindre, hvis dit eller andres liver i akut fare. Det vil vi gøre ved at orientere politiet, som eventuelt vil kunne finde frem til oplysninger på, hvem du er.
Underretningspligt
Hvis vi i TUBA får kendskab til, at en ung under 18 år aktuelt er udsat for vold, incest eller andre former for omsorgssvigt, er vi forpligtet til at underrette kommunen.
For at kunne underrette skal vi kende dit navn, cpr-nummer eller din adresse. Har vi ikke de oplysninger, kan vi ikke underrette. På tuba.dk er du som udgangspunkt anonym, og du vælger selv, om du vil fortælle os dit navn, cpr-nummer og din adresse. Vi kan derfor ikke underrette kommunen, med mindre du selv giver os de relevante oplysninger.
Afværgepligt
Selvom rådgivningen er anonym, så har rådgiverne dog afværgepligt uanset din alder. Det vil sige, at vi har pligt til at prøve at forhindre, hvis dit eller andres liv er i akut fare. Det vil vi gøre ved at orientere politiet, som eventuelt vil kunne finde frem til oplysninger på, hvem du er.
TUBAs onlinerådgivning er både til dig, der selv har misbrug tæt inde på livet og til dig, som er ven, kæreste, forælder eller fagperson. Det er anonymt at skrive til os, og vores dygtige rådgivere sidder klar til at tale med dig om det, du har brug for.
TUBAs onlinerådgivning består af en SMS- og chatrådgivning samt en brevkasse. Det er helt op til dig, hvilket format du foretrækker. Uanset, hvordan du skriver til os, kan du være anonym og spørge om lige netop dét, du går og tumler med. Intet spørgsmål er for stort eller lille. Du kan læse mere om vores rådgivningstyper nedenfor, hvor du også kan finde svar på, hvor de adskiller sig fra hinanden.
Om TUBAs chatrådgivning
I TUBAs chatrådgivning sidder frivillige rådgivere klar til at chatte med dig om lige det, du har på hjerte. Her kan du helt anonymt dele dine tanker med en rådgiver. Der er ikke andre end dig og rådgiveren, der kan se, hvad I taler om. Du kan chatte med os, når onlinerådgivningen har åbent. For at sikre, at så mange som muligt kan komme igennem, kan du højest chatte i 1 time ad gangen. De fleste samtaler varer 30-60 minutter.
Kø-systemet på chatten
Nogle gange kan der være kø til at få onlinerådgivning. I kø-vinduet kan du se, hvilket nummer du står. Når rådgiveren bliver ledig, får du mulighed for at starte chatten. Hvis du overser din tur, får du tur igen næste gang, der er en rådgiver ledig. Vær opmærksom på, at selvom du står nummer 1 i køen, kan der stadig være lang ventetid. Hvis du er i gang med en samtale, og rådgivningen er ved at lukke, vil vi altid bestræbe os på, at samtalen bliver afsluttet godt. Hvis du ikke føler, at du blev helt færdig, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen.
Om TUBAs SMS-rådgivning
I TUBAs SMS-rådgivning sidder frivillige rådgivere klar til at chatte med dig om lige det, du har på hjerte. Her kan du helt anonymt dele dine tanker med en rådgiver. Der er ikke andre end dig og rådgiveren, der kan se, hvad I taler om. Du er altid velkommen til at skrive til vores SMS-rådgivning - også uden for åbningstiderne. Skriver du uden for vores åbningstid, får du svar, så snart vi er tilbage. Hvis du er i gang med en samtale, og rådgivningen er ved at lukke, vil vi altid bestræbe os på, at samtalen bliver afsluttet godt. Hvis du ikke føler, at du blev helt færdig, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen. Du kan også altid selv afslutte en samtale ved at skrive STOP.
Fordele ved TUBAs SMS-rådgivning:
TUBA er med dig alle steder. Fordelene ved SMS-rådgivningen er, at du ikke behøver at være online for at benytte SMS-funktionen, og at du kan skrive til os døgnet rundt, hvor du end er. Du kan også beholde SMS’erne og læse dem igen, når rådgivningen er afsluttet. Måske er der nogle gode pointer eller tanker, som er rare for dig at beholde. Med SMS-rådgivningen kan du altid sende en SMS til TUBA – også selvom du ikke er alene eller ikke har internetforbindelse. Det kan være, at du er på vej i bussen eller sidder til et familiearrangement. Ingen vil bemærke, at du har kontakt til TUBA, da alt kontakten foregår via SMS.
Om TUBAs brevkasse
Brevkassen er for dig, der måske har lyst til at modtage et lidt længere svar fra en af vores frivillige rådgivere på netop det spørgsmål eller dilemma, du er optaget af. I TUBAs brevkasse kan du anonymt stille spørgsmål til rådgiverne døgnet rundt. Du kan spørge om lige det, du går og tumler med. Intet spørgsmål er for stort eller lille. Vi besvarer spørgsmålene, så hurtigt vi kan. Du får svar inden for 10 hverdage – dog kan der i ferier og ved helligdage være længere svartid.
Hvis du er nysgerrig på, hvad andre unge har skrevet ind om og fået svar på - kan du gå på opdagelse i TUBAs brevkasse. Når du skriver ind til TUBAs brevkasse, kan du selv bestemme, hvad du vil dele og om andre må læse dit brev.
Nej, der er ingen problemer, der er for store eller små at tale om. Vi kan tale om lige det, du har lyst til. Rådgiverne i TUBA er specielt gode til at tale med unge, der er vokset op i en familie med misbrug, og om de konsekvenser, det har i deres liv. Hvis der er andre ting, der også fylder meget hos dig, kan rådgiveren altid hjælpe dig med at finde et sted at snakke med nogen om lige netop dét, der fylder hos dig.
TUBAs onlinerådgivning har åbent fra mandag til torsdag og foregår primært i aftentimerne. Du er dog altid velkommen til at skrive til vores SMS-rådgivning og brevkasse - også uden for åbningstiderne. Skriver du uden for vores åbningstid, får du svar, hurtigst muligt. Svartiden varierer alt efter, hvilket format du skriver til. Du kan læse mere om vores rådgivnings typer nedenfor, hvor du også kan finde svar på, hvor de adskiller sig fra hinanden.
Onlinerådgivningens åbnings-/svartider:
Mandag: 18-21
Tirsdag: 18-21
Onsdag: 18-21
Torsdag: 9-12
Om TUBAs chatrådgivning
Du kan chatte med os, når onlinerådgivningen har åbent. For at sikre, at så mange som muligt kan komme igennem, kan du højest chatte i 1 time ad gangen. De fleste samtaler varer 30-60 minutter. Nogle gange kan der være kø til at få onlinerådgivning. I kø-vinduet kan du se, hvilket nummer du står. Når rådgiveren bliver ledig, får du mulighed for at starte chatten. Hvis du overser din tur, får du tur igen næste gang, der er en rådgiver ledig. Vær opmærksom på, at selvom du står nummer 1 i køen, kan der stadig være lang ventetid. Hvis du er i gang med en samtale, og rådgivningen er ved at lukke, vil vi altid bestræbe os på, at samtalen bliver afsluttet godt. Hvis du ikke føler, at du blev helt færdig, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen.
Om TUBAs SMS-rådgivning
Du er altid velkommen til at skrive til vores SMS-rådgivning - også uden for åbningstiderne. Skriver du uden for vores åbningstid, får du svar, så snart vi er tilbage. Hvis du er i gang med en samtale, og rådgivningen er ved at lukke, vil vi altid bestræbe os på, at samtalen bliver afsluttet godt. Hvis du ikke føler, at du blev helt færdig, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen. Du kan også altid selv afslutte en samtale ved at skrive STOP.
Om TUBAs brevkasse
I TUBAs brevkasse kan du anonymt stille spørgsmål til rådgiverne døgnet rundt. Vi besvarer spørgsmålene, så hurtigt vi kan. Du får svar inden for 10 hverdage – dog kan der i ferier og ved helligdage være længere svartid.
Alle samtaler varetages af en frivillig onlinerådgiver fra TUBA, uanset om du skriver til os via chat, SMS eller brevkasse. For at være rådgiver i TUBA skal man være fyldt 22 år og enten være i gang med eller færdiguddannet inden for det socialfaglige felt (fx pædagog, socialrådgiver, lærer, psykolog, terapeut mv.). Alle rådgivere deltager i et obligatorisk 1-årigt uddannelses- og oplæringsforløb afholdt af TUBA. Her uddannes rådgiverne i onlinerådgivning og i, hvordan det kan være, at vokse op i en familie med misbrugsproblemer.
TUBAs onlinerådgivere er ligesom dig anonyme. Derfor er det heller ikke muligt at tale med den samme rådgiver en anden dag.
Nej, du kan være helt anonym. Du vælger selv, hvilke oplysninger du deler med rådgiveren. Hvis du har lyst, må du gerne beskrive dig selv fx din alder, køn og hvem der har et misbrug. På den måde kan rådgiveren bedre rådgive dig, fordi de kender lidt til dig og din situation på forhånd.
Når du eller rådgiveren afslutter samtalen over vores SMS- og chatrådgivning, eller når du har indsendt et spørgsmål til brevkassen, gemmes samtalen eller dit spørgsmål i en kort periode. Den kan blive brugt til uddannelse af rådgivere, men du forbliver naturligvis anonym. Rådgiveren registrer altid oplysninger om din alder, køn og samtaleemner til statistisk brug. Det registreres anonymt.
Ja, det kan du godt. Det er helt okay, at du vender tilbage til onlinerådgivningen, hvis du har brug for at tale med nogen. Det gælder uanset, om du skriver til os over chat, SMS eller brevkasse.
Nej, det er ikke muligt at aftale at tale med den samme rådgiver igen. Det gælder uanset, om du har skrevet til os via vores SMS- og chatrådgivning eller har indsendt et spørgsmål til vores brevkasse. Der er forskellige rådgivere på vagt på forskellige dage, og ligesom dig er de også anonyme. De har alle sammen gennemgået de samme uddannelses- og oplæringsforløb, og de er alle opsatte på at støtte og lytte til dem, der kontakter os.
Er du nysgerrig på at vide mere om TUBAs arbejde og vores faglige profil? Så har vi samlet en masse viden om netop det på siden HER.
Har du lyst til at vide mere om vores tilbud - alt fra vores terapiforløb til drop-in møder? Og er du i tvivl, om TUBAs tilbud kunne være noget for dig eller en du har nær? Så kan du læse meget mere om TUBAs tilbud på siden HER.
TUBAs onlinerådgivning er akkrediteret af RådgivningsDanmark. Det betyder, at vi lever op til en række krav til god og sikker rådgivning. Det gælder uanset, om du skriver til os via vores SMS- og chatrådgivning eller brevkasse.
Er du nysgerrig på at vide mere om, hvad det vil sige, at vi er akkrediteret af RådgivningsDanmark? Så kan finde en lang række Q&As på RådgivningsDanmarks side HER.
Alle der har været i kontakt med TUBAs onlinerådgivning via chat, sms og brevkasse, kan klage. Fortæl os endelig med det samme, hvis du har en dårlig oplevelse med vores onlinerådgivning. På den måde kan vi nemlig ændre på det med det samme, så du kan få glæde af vores rådgivningstilbud. Hvis du har forsøgt at række ud til os, men ikke synes, at det ændrer på noget, kan du følge vores guide til, hvordan du kan klage nedenfor.
Hvad kan du klage over?
Du kan klage over den oplevelse, du har haft i onlinerådgivningen, det kan fx være over rådgiverens sprogbrug eller adfærd. Du kan også klage over forkerte oplysninger givet i forbindelse med en rådgivning.
Hvad kan du ikke klage over?
Du kan ikke klage over vores åbningstider. Du kan heller ikke klage over vores målgruppe.
Sådan sender du en klage
Klager sendes til Regionsleder Pernille Rodbjerg.
E-mail: pro@tuba.dk.
Brevpost:
TUBA Frederiksgade 75
8000 Aarhus C
Att: Pernille Rodbjerg
Hvornår får jeg svar tilbage på min klage?
Du får svar på din klage indenfor 7 arbejdsdage. For at kunne behandle din klage bedst muligt, vil vi bede dig om, at din klage indeholder svar på spørgsmålene, som ses i punktet nedenfor.
Hvad skal du skrive i din klage?
For at behandle din klage bedst muligt vil vi bede dig svare på følgende i din klage:
Er jeg anonym, når jeg klager?
Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller via post uden afsender, er du anonym. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis dit navn fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt, og giver ikke dit navn eller andre personhenførbare oplysninger videre til rådgiverne.
Behandling af personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til gældende lovgivning, læs mere herom her: https://tuba.dk/persondatapolitik/
I forbindelse med behandling af klager, herunder besvarelser, er det nødvendigt at behandle (opbevare) en række almindelige personoplysninger, fx navn og mailadresse, hvis du har opgivet disse. Dette sker med retlig hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra f, idet TUBA forfølger den legitime interesse, at behandling er nødvendig for at kunne besvare klagen.
Personoplysninger og al korrespondance slettes umiddelbart efter, at klagen er behandlet, og klageren har fået svar. Dette senest 3 måneder efter, at klagen er modtaget.