Vi søger en frivillig til vores afdeling i Viborg, som kan være co-terapeut i gruppeforløb for unge. Gruppeforløbet foregår onsdage i lige uger i tidsrummet 16:30-20:30.
TUBA tilbyder terapi og rådgivning til unge mellem 12-35 år fra familier med misbrugsproblemer. Vores tilbud består af onlinerådgivning, undervisning, individuelle samtaler og gruppeterapi i kortere eller længerevarende forløb. De unge, der kommer hos TUBA, er meget forskellige både i livsvilkår, anskuelser og terapeutiske mål. Terapeuter i TUBA har derfor brug for et bredt repertoire af metoder for at kunne matche de unges behov. Se mere om TUBAs faglige profil på https://www.tuba.dk/sagen-arbejdet/den-faglige-profil
Arbejdsopgaver og forventninger:
Som gruppeterapeut:
- Du fungerer som gruppeterapeut sammen med en fast medarbejder hver 14. dag i ca. 4 timer. Disse timer dækker over 3 timers gruppeterapi, samt ca. en halv time inden gruppen starter til forberedelse og en halv time efter til oprydning og evaluering sammen med den faste medarbejder. Gruppen i Viborg er for unge fra ca. 25 – 35 år.
- Som gruppeterapeut er du med 20 gruppegange (fratrukket ferier m.m. strækker forløbet sig ca. over et års tid).
- Gruppen ligger på onsdage i lige uger i tidsrummet 17:00-20:00
- Efter en periode med oplæring kan der være brug for, at du har gruppen alene i forbindelse med ferie eller eventuel sygdom.
Alle frivillige forventes, at:
- Bruge FIT i forbindelse med terapien. Du vil blive introduceret til FIT.
- Formulere sig på skrift i forbindelse med terapinoter og forlængelsesansøgninger.
- Indgå i almindeligt kontorfællesskab (lave kaffe, rydde op mv.).
- Deltage i obligatoriske faglige oplæg.
- Deltage aktivt til obligatoriske supervisioner min 3 gange pr halvår. Disse foregår foreløbigt i TUBA Århus.
Stillingskrav
- Du er enten psykolog eller eksamineret psykoterapeut fra en 4-årig uddannelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres for frivillige psykoterapeuter eller psykologer, der er studerende på sidste halve år af uddannelsen.
- Du skal kunne forpligte dig til at arbejde et år som frivillig i TUBA, da det er vigtigt for vores unge, at vi tilstræber så meget stabilitet som muligt i forløbene.
Andre vigtige kompetencer
Vi leder efter dig, som:
- Har psykoterapeutisk erfaring eller anden relevant erfaring.
- Har kendskab til flere terapeutiske metoder.
- Besidder evnen til selv og i supervisionen at kunne reflektere over egen praksis.
- Er et åbent, nærværende og engageret menneske.
TUBA tilbyder:
- Et givende og livsbekræftende arbejde med unge i et udviklende fagligt miljø med engagerede kolleger.
- Terapeutisk erfaring med unge.
- Løbende supervision og sparring.
- Indføring i TUBAs værdier, faglige profil, terapeutiske struktur samt viden om målgruppe
- Introduktion til og erfaring med brug af Feedback Informed Treatment (FIT).
Ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis uploades via linket øverst på siden.
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Samtaler afholdes: løbende
Opstart: hurtigst muligt
Du inviteres til en samtale, hvor vi taler mere om din motivation for at være frivillig terapeut i TUBA, dine faglige og personlige kompetencer.
Ansættes du derefter i frivilligstillingen, skal du deltage i en halv introduktionsdag, inden du starter op i gruppeforløbet med de unge.
Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte psykoterapeut i TUBA Viborg Tina Overgaard på mail: tio@tuba.dk eller telefon 30 94 41 86.
Vi glæder os til at høre fra dig!