Min kæreste og jeg ønsker at blive gift i den nærmeste fremtid. Vi har været sammen i fem år og er blevet tæt knyttet til hinandens familier. For omkring fire år siden besluttede jeg at afbryde al kontakt med min far. Han har været alkoholiker hele mit liv og ødelagt mange vigtige begivenheder. Da jeg blev voksen, gik det op for mig, at jeg selv kan bestemme, hvem der skal være en del af mit liv. Mine forældre er for resten ikke sammen. Jeg har stadig kontakt med nogle fra min fars side af familien og har set ham et par gange, efter jeg brød kontakten.
Men jeg ligger ofte vågen om natten og spekulerer på, hvad jeg skal gøre, når den store dag kommer; hvordan jeg kan invitere nogle fra min fars side af familien uden at gøre dagen til hans. Jeg vil ikke have, at endnu en milepæl i mit liv skal handle om ham, med familie der hvisker i hjørnerne om, “hvorfor han ikke er her”.
Hvad skal jeg gøre? Og hvem bør jeg invitere?
Kære du
Først vil jeg gerne sige tak for at række ud og skrive til os her i TUBA, mens du giver et lille indblik i dit liv og de udfordringer, som du har som voksen med en forælder med misbrug. Og så et stort tillykke med det kommende bryllup.
Du spørger; 'Hvad skal jeg gøre og hvem bør jeg invitere?’. Samtidig skriver du indledningsvis, at du som voksen har opdaget, at du selv kan bestemme, hvem der skal være en del af dit liv. Og på et tidspunkt - lige om lidt - bliver din bryllupsdag ‘en del af dit liv’. Og der vil komme andre mærkedage i dit liv, hvor du skal vælge.
Valg er en del af livet og de kan være smertefulde. Men også lette.
Jeg kan sagtens forstå, at du stiller spørgsmålene. Og jeg kan også godt forstå, at beslutningen kan være svær. Kun du kan træffe den. Valget er dit alene, og min fornemmelse er, at uanset hvilken beslutning du træffer, vil du komme til at såre nogen. Eller risikere at der rejser sig en række spørgsmål, som måske - og måske ikke - bliver delt med dig.
Men det må blot ikke ske på bryllupsdagen - den dag, hvor du skal være ubekymret og kun være fyldt med glæde og smil.
Nedenfor vil jeg dele mine tanker med et ønske om at skabe refleksion, som kan støtte dig i at træffe den endelige beslutning. Det er blot mine tanker og brug kun det, som giver mening og lad endelig resten være.
Du skriver i dit brev, at du har afbrudt kontakten med din far, men at du stadig har kontakt med en del af hans familie.
Det får mig til at tænke på, om du kunne invitere dem fra din fars del af familien, som du stadig ser. Måske blot til en kop the/kaffe og dele hvorfor du har valgt, som du har ift. hvem der er inviteret med til dit bryllup.
Fortæl dem, at det har været en svær beslutning, men at du håber, at de vil bakke dig op i dit valg - uanset din far er inviteret eller ej.
Måske endda at du har brug for, at de som minimum støtter dig på bryllupsdagen, fx. ved at lade glæde og kærlighed fylde frem for nag, bitterhed og nedsættende snak i krogene.
Min erfaring er, at det som vi tør tale om, gør os stærkere og det sætter os fri fra rygtedannelser og snak bag ryggen.
Jeg har svært ved at forestille mig, at de ikke forstår og anerkender dig og dine ønsker til en så stor dag som din bryllupsdag, hvis du stiller dig op og sårbart deler dine tanker, overvejelser og bekymringer.
Skulle det ske, at de ikke bakker op om din beslutning, kan det jo overvejes, om de skal inviteres med. For er der plads - skal der være plads - til gæster, som ikke ønsker det bedste for værten? Måske, måske ikke.
Nogle gange når jeg selv står over for store beslutninger, spørger jeg mig selv, om jeg vil fortryde mit valg, når jeg står ved det enkelte menneskes begravelse.
Vil jeg fortryde, at jeg ikke tog med til den fødselsdag, den frokost, den fest og hvad der ellers kan være af store og mindre invitationer og lejligheder.
Og så er jeg også begyndt at spørge mig selv, om jeg vil fortryde, at jeg tog med.
Jeg vil undersøge, hvorfor det andet menneskes behov er vigtigere end mit. Det er der sjældent lette svar på. Og hurtigt kan tanken om at være egoistisk dukke op. Det behøver ikke at være egoistisk at tage vare på egne behov og ønsker. Det kan være udfordrende - særligt når man er vokset op i en familie med misbrug, fordi opmærksomheden typisk har været rettet mod den med et misbrug. Og derfor kan det opleves som både udfordrende og egoistisk at lytte indad.
Men det er det ikke. Faktisk tror jeg på, at når vi kan det, og tør udtrykke, hvad vi mærker, så bliver vi samtidig mere tydelige for vores omverden og det skaber tryghed.
Sluttelig får jeg lyst til at dele en lille note om ordet ‘gæst’. Oprindelig havde ordet nemlig en forgrening, idet det udover at betyde gæst, som vi kender det, også betød ‘fremmede” og fremmede kan være fjender.
Til en fest bør der ingen fjender sidde ved bordet. Det er måske også værd at tage med i dine overvejelser omkring, hvordan du får sat den bedste ramme for dit bryllup.
Jeg håber, at ovenstående giver nye perspektiver og hjælper dig til at træffe det valg, som for dig føles rigtigt.
Og jeg håber, at du vil blive mødt med den respekt og kærlighed som vi alle har fortjent, når du deler dine ønsker og valg - for livet og for din bryllupsdag.
Husk du er altid velkommen til at skrive igen eller benytte vores online rådgivning. Du kan læse mere om vores sms og chat-rådgivning her : https://www.tuba.dk/
Med de varmeste ønsker for dig og din partner.
KH Inger
Her kan du læse nogle af de spørgsmål, andre unge har sendt til os. Måske genkender du noget. Måske får du lyst til at stille dit eget spørgsmål til os.
Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige eller spørge om. Du må gerne starte med bare at skrive det, der fylder mest hos dig lige nu.
Alt, hvad du deler, bliver behandlet fortroligt og med omhu. Hvis vi vurderer, at du eller en anden er i alvorlig fare, kan vi have pligt til at reagere og lave en underretning. Men det sker kun, når det er livsnødvendigt for at passe på nogen.
Har du feedback til brevkassen, er du meget velkommen til at kontakte os her.
