Dobbelt så mange ønsker terapi efter DR-serie
TUBA modtager i øjeblikket mange henvendelser efter DR-serie om gruppeterapi for voksne børn af alkoholmisbrugere. Over 200 har allerede tilmeldt sig et terapiforløb, mens flere står uden mulighed for hjælp, fordi de er for gamle eller bor i en kommune uden et tilbud.
Hej TUBA, jeg har set ‘En barndom fuld af druk’, og det har sat gang i virkelig mange ting fra min egen opvækst. Kan jeg få hjælp hos jer?
Sådan lyder nogle af de mange henvendelser, der den seneste måned er landet i TUBAs indbakke. For siden den 21. september, hvor DR-serien viste første afsnit af ‘En barndom fuld af druk’, har flere rundet vej til TUBA.
“Det er virkelig positivt, hvordan serien er lykkes med at skabe opmærksomhed på, hvordan det er at vokse op med en forælder med alkoholproblemer. Det viser også, at det hjælper at aftabuisere, og at det bliver lettere at række ud efter den hjælp, man har brug for, når man hører andres historier, og ser hvad terapi kan,” fortæller Bente Ryberg, landsleder i TUBA.
Den seneste måned har omkring 400 unge og voksne, der er vokset op med forældre med misbrugsproblemer, henvendt sig til TUBA. Flere end 200 har allerede skrevet sig op til et terapiforløb, mens endnu flere har et ønske om at gøre det.
Ulige muligheder for hjælp
Omkring halvdelen af dem, der har henvendt sig til TUBA, kan ikke få den hjælp, de efterspørger. Mulighederne for hjælp afhænger i høj grad af alder og bopælskommune.
På landsplan findes en række tilbud til børn og unge op til 24 år på, men langt færre kommuner har tilbud til voksne over 25 år. Mens TUBA har kommunale aftaler med tilbud til voksne op til 35 år i 27 af landets kommuner, findes der mange kommuner, der ikke har et tilsvarende tilbud.
I dag fortæller DR historien om Lulu på 26 år, som har søgt hjælp i TUBA efter at have set programserien 'En barndom fuld af druk'. Lulu bor i Svendborg, hvor kommunen ikke har et tilbud til voksne over 25 år. Havde hun boet i Odense eller København, ville hun kunne få et gratis terapiforløb.
“Det udstiller en enorm ulighed i mulighederne for hjælp og en generel mangel på hjælp til den ældre del af målgruppen. Det er ærgerligt. Særligt når vi ved, at det ofte er i det tidlige voksenliv - når man begynder på en uddannelse, skal finde sig til rette på arbejdsmarkedet eller selv skal stifte familier – at senfølgerne fra en opvækst med misbrug for alvor begynder at vise sig og gøre livet svært. Terapien virker, efterspørgslen er der, men midlerne følger ikke altid med," fortæller Bente Ryberg.
Tal fra TUBA viser, at de fleste er 25 år, når de rækker ud efter hjælp hos TUBA.
Flere politikere ønsker at sikre bedre hjælp
På Christiansborg bakker flere politikere op om at udvide hjælpen til børn, unge og voksne fra familier med alkohol- eller stofmisbrug. Det fortæller flere folketingsmedlemmer til DR i dag.
“Vi mener jo, at man skal lave en behandlingsgaranti. Ikke kun til misbrugeren, men også til den nærmeste familie, altså ægtefælle og børn. Det er lidt mærkeligt, at nogen hænger sig i alder for eksempel 24 år eller andet, fordi det er individuelt, hvornår man er klar til at kigge på de her ting,” siger Katrine Daugaard, som er socialordfører for Liberal Alliance.
Christina Lykke, socialordfører for SF, mener også, at børn af misbrugsforældre bør få mulighed for at få behandling – og at det bør gælde hele livet. Hun mener, at det kan være dyrere at lade være.
“Vi ved jo, at den sociale arv kan fortsætte i generation,” siger hun.
Ifølge Victoria Velasquez, socialordfører for Enhedslisten, kan en behandlingsgaranti eller flere penge til kommunerne være løsningen.
“Lige nu er det et finansielt problem, at folk ikke får den hjælp, og det er også en økonomisk meget kortsigtet måde at arbejde på,” siger hun til DR.
I Socialdemokratiet erkender socialordfører Camilla Fabricius også, at hjælpen til pårørende er utilstrækkelig. Hun er dog ikke sikker på, at en behandlingsgaranti er den rigtige løsning.
“Det er en opgave, vi er nødt til at løse sammen,” fortæller hun til DR.
“Kommunerne skal træde ind på banen, og vi fra Christiansborg skal være med til at understøtte dem og civilsamfundsorganisationerne økonomisk,” mener Camilla Fabricius (A).
Hun påpeger også, at alkoholproblemer i familien er et samfundsansvar. Og at børn ikke skal leve i familier, hvor der er så meget alkohol.
Et hul i velfærden
TUBAs landsleder, Bente Ryberg, er glad for, at flere politikere vil gå ind i problemet og undersøge, hvordan der kan sikres bedre og mere lige muligheder for at få adgang til et terapitilbud.
"Det er tydeligt, at der et hul i vores velfærdssystem. Den positive nyhed er, at vi kollektivt har fået høje på det, og nu kan gøre noget ved det. Derfor er jeg også glad for at flere politikere vil arbejde for, at de unge og voksne, som kæmper med følgerne fra en opvækst med misbrug, kan få den hjælp, de har brug for. Uanset alder og kommune," siger hun.
