Skriveskole

TUBAs Skriveskole

Når opvæksten har været præget af tavshed og tabu, kan det være frigørende at finde sin stemme gennem teksten. Det er det, vi gør, på TUBAs Skriveskole. Skal du med på vores nye hold i 2026?

Tid
11:00
-
19:00
Dato
15/12/2025
-
15/12/2025
Adresse
Kvægtorvet, Frederiksgade 8
Kan jeg deltage?

For at deltage skal du være fyldt 18 år, og du skal være i gang med et forløb i TUBA, stå på venteliste til et forløb i TUBA eller have afsluttet dit forløb indenfor de seneste 6 måneder.

Er det længere tid siden, du har afsluttet dit forløb, kan du komme på venteliste ved at skrive en mail til jbs@tuba.dk. I mailen skal du også oplyse, hvor mange gange, du tidligere har været med på sommerhøjskolen. Vi åbner for salg til ventelisten d. 23. juni, og vi skriver direkte til dig, hvis der er en ledig plads.

Er du vild med at skrive? Vil du gerne blive bedre? Udforske og udfordres - sammen med andre?

Vi starter et nyt hold på TUBAs Skriveskole i februar 2026, og allerede nu kan du søge om at få en plads. Forløbet er gratis. Alt du skal gøre er at sende os en ansøgning. Læs mere forløb og ansøgning her.

Vi glæder os til at høre fra dig!

En skriveskole med højt til loftet

TUBAs Skriveskole er for dig, som har lyst til at prøve kræfter og tage chancer med teksten i et trygt rum og givende arbejdsfællesskab.

Her kombinerer vi begejstring for, hvad tekster kan med litteraturfaglighed og TUBAs grundlæggende værdier omkring, hvordan vi passer på os selv og hinanden.

Undervisningen tilrettelægges og faciliteres af Jeppe Berg Sandvej, som er faglig leder i TUBA, og Christina Thiemer, som har arbejdet med litteratur hele sit liv. Da TUBAs Skriveskole er i rivende udvikling, vil du også møde en eller flere frivillige TUBA-terapeuter, der vil deltage og samtidig blive lært op i, hvordan vi laver skriveskole.

Forløb og forventninger

Skriveskolen forløber over fem-seks måneder, hvor vi mødes 10 gange i alt á 5 timer - primært i weekenden fra 12-17. Det foregår i TUBAs lokaler på Vesterbrogade 69 i København.

Vi forventer af dig, at du har lyst til at bidrage til, at vi får skabt et godt rum, hvor man trygt kan arbejde og øve sig. At du møder til alle vores aftaler, også når du måske ikke lige orker - medmindre vi aftaler noget andet. Vi forventer, at du har lyst til at skrive mellem undervisningsgangene eller i hvert fald vil prøve - også selvom det nogle gange kan være svært, og du måske synes, at alt det, du skriver, er til skraldespanden.

Du kan skrive i og eksperimentere med de genrer, der passer dig. Ved forløbets slutning får alle tilbud om at bidrage til en antologi, som vi trykker og udgiver ved en reception til september 2026. Du kan sagtens bidrage til antologien med pseudonym eller anonymt.

TUBAs Skriveskole er ikke et terapeutisk forløb. Vi har teksten og skrivningen i fokus. På skriveskolen inviteres du til at sænke paraderne og sætte dig selv i spil i et tempo, der passer dig - for så er det nemlig vores erfaring, at teksterne bliver meget bedre. At den slags vovemod så også tit fører til større nærhed med os selv og hinanden, er en værdifuld bivirkning, der gør TUBAs Skriveskole til noget helt særligt.

Hvordan søger jeg en plads?

Du tilmelder dig ved at sende en ansøgning til skriveskole@tuba.dk senest d. 15. januar 2026.

Din ansøgning skal indeholde:

  • En eller flere tekster - højest 7.500 anslag/750 ord
  • Lidt om, hvorfor du søger om en plads på TUBAs Skriveskole
  • Lidt om hvordan du er/har været tilknyttet til TUBA
  • Kontaktoplysninger: Navn, alder, mail og telefon

Vi har plads til 10 deltagere. Modtager vi flere ansøgninger, vælger vi 10 ud på baggrund af vores bedste dømmekraft.

Hvis du bliver udvalgt til at deltage, forventer vi, at du prioriterer forløbet højt og deltager så vidt muligt hver gang. Det er ikke muligt at deltage online i forløbet.

Praktiske informationer

Vi mødes på følgende dage i tidsrummet 12-17 (med forbehold for nødvendige ændringer):

  • 21.-22. februar: Opstart - i gang med at skrive, tips, tricks og øvelser
  • 28.-29. marts: Tune ind på egen (og hinandens) stil og stemme
  • 25.-26. april: Skrive - dele - skrive - dele
  • 9.-10. maj: Fokusere og fordybe
  • 30. maj: Samle og afslutte

OBS! Der mangler at blive planlagt én mødegang, men mere om det senere.

Forløbet slutter i maj 2026. Herefter vil der være en proces omkring samling og klargøring af tekster til antologien, som vi holder reception for i september 2026.

Transport og forplejning

Forløbet er gratis, og kommer du langvejs fra, kan du få dækket dine transportudgifter med tog. Du skal selv sørge for overnatning, hvis du har brug for det.

TUBA sørger for kaffe, lidt brød, snacks og frugt, når vi mødes. Måltider skal du selv sørge for.

OBS! Parallelt med forløbet på TUBAs Skriveskole 2026 vil der være et forløb for et hold tidligere skriveskoledeltagere, som mødes for at skrive videre sammen. Til at starte med vil holdene være adskilte, men hen ad vejen vil de to hold også få mulighed for at mødes og arbejde sammen.

Læs de tidligere antologier

Hvert år udgiver TUBAs Skriveskole en antologi. En samling af digte, noveller, romanuddrag og fortællinger fra de unge, der har deltaget på skriveskolen. Du kan finde alle de tidligere udgivelser i TUBAs Webshop.

Tid
11:00
-
19:00
Dato
15/12/2025
-
15/12/2025
Adresse
Kvægtorvet, Frederiksgade 8
Kan jeg deltage?

For at deltage skal du være fyldt 18 år, og du skal være i gang med et forløb i TUBA, stå på venteliste til et forløb i TUBA eller have afsluttet dit forløb inden for de seneste 6 måneder.

Er det længere tid siden, du har afsluttet dit forløb, kan du komme på venteliste ved at skrive en mail til jbs@tuba.dk. I mailen skal du også oplyse, hvor mange gange, du tidligere har været med på sommerhøjskolen. Vi åbner for salg til ventelisten d. 23. juni, og vi skriver direkte til dig, hvis der er en ledig plads.