Kære Tuba-Brevkasse.
Jeg er en ung mand på de 22 år gammel, jeg har haft en meget hård barndom, hvor min mor har drukket det meste af min barndom, jeg skulle fjernes fra mine forældre allerede efter 6timer på fødegangen, min far vandt desværre så over kommunen dengang. Har så i hele mit folkeskole forløb hvor kommunen lavede hele 3 test fra psykologer, hvor de mente at jeg havde indlæringsproblemer massive, har så læst i mine papirer, at jeg har diagnosen mentalt retarderet i lettere grad, og store indlæringsproblemer, er os blevet henvist til psykiater hele 2 gange, står os på vente liste til tuba heldigvis, den dag i dag, har jeg da et rigtigt godt liv, bor sammen med min dame og vores 2 hunde i et hus, så er rigtigt glad, for at jeg er kommet videre, os selvom jeg venter på et revalidering for skal have et deltids arbejde pga mine problemer, måske flexjob. Men har aldrig rigtigt følt at jeg har kunnet slappe a, altså rigtigt slappe a, tror det er pga fortiden, men der er jo ikke mere og være bange for, jo måske min mors nuværende kæreste, som virkeligt har ødelagt mig og min søster, men alligevel. Har ogs meget svært ved at sige nej til ting, er meget usikkert på mig selv. Det har min mor så ogs altid været, men vil jo gerne videre i mit liv. Hvad kan man gøre? føler mig lidt magtsløs. Håber og høre fra jer. Og er glad naturligvis, for har styr på det. Men det er sindet og det indre... :(
Kære du
Mange tak for dit brev. Jeg bliver så glad, når jeg læser om, hvordan du har fået et godt liv og at du er blevet glad for det. Det lyder skønt med en kæreste, to hunde og et hus :-). Det er også rigtig flot af dig, at du er blevet skrevet op ved Tuba og at du skal have et deltidsarbejde. Det er godt kæmpet af dig. Når alt det så er sagt, så kan jeg godt forstå, at du kan føle dig usikker på dig selv, at du kan have svært ved at slappe af og at du føler dig anderledes. Det er godt set af dig, at det har noget med din barndom at gøre. Jeg lægger mærke til, at du skriver, at din far vandt "desværre så over kommunen dengang", og det får mig til at tænke på, hvilken stor sorg, du må bære på. At vide at du næsten slap uden om den barndom, som har været så hård for dig, men at din far ønskede dig hos sig og at der derfor stadig er nogle ting, du kæmper med i dag.
Der er ikke noget at sige til, at du har følt dig anderledes, når jeg tænker på, hvordan du har været til psykolog og psykiater flere gange. Det er ikke rart, at skulle så meget igennem, når man samtidig kan se sine kammerater lege og have helt "almindelige" liv. Det er måske en ringe trøst, men jeg kan fortælle dig, at der er mange, der har det som dig. Det er desværre meget almindeligt, at have svært ved at slappe af i sit voksenliv, når man kommer fra et hjem med misbrugsproblemer. Og det er helt naturligt, at du bliver usikker og at dit sind og dit indre ikke altid ved, hvad det har lyst til og derfor ikke altid får sagt nej, til ting som du måske burde sige nej til.
Den gode nyhed for dig er, at du allerede er kommet et godt stykke ved at skrive til Tuba. Jeg tror, at de forløb du har været igennem i din folkeskoletid måske har hjulpet dig lidt på vejen mod at hjælpe dig selv. Hvad tænker du om det? Du kan også stadig blive bedre til alt dette og det er muligt for dig, at du bliver bedre til at slappe af og bliver mere sikker på dig selv. Jeg mener, at du har taget et godt skridt i retning mod at kunne alt det, når du er blevet skrevet op til et forløb hos Tuba og når du også skriver herind i din ventetid. Jeg er sikker på, at du kan få et godt forløb hos Tuba og at du måske vil opleve, at du ikke er den eneste, som kæmper efter en barndom med forældre med misbrug.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget. Og at du får et rigtig godt forløb hos Tuba.
Alle gode tanker og hilsner
Maya, Tuba
Her kan du læse nogle af de spørgsmål, andre unge har sendt til os. Måske genkender du noget. Måske får du lyst til at stille dit eget spørgsmål til os.
Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige eller spørge om. Du må gerne starte med bare at skrive det, der fylder mest hos dig lige nu.
Alt, hvad du deler, bliver behandlet fortroligt og med omhu. Hvis vi vurderer, at du eller en anden er i alvorlig fare, kan vi have pligt til at reagere og lave en underretning. Men det sker kun, når det er livsnødvendigt for at passe på nogen.
Har du feedback til brevkassen, er du meget velkommen til at kontakte os her.
