Senfølger

Video og øvelse

Herunder kan du høre Mette, som er psykoterapeut i TUBA, fortælle om hvilke senfølger man kan udvikle, når man vokser op i et hjem med misbrug. Under videoen finder du også en øvelse til, hvordan du kan få fokus tilbage på dig selv.

Et nervesystem på overarbejde

Som du kan høre i videoen, kan senfølgerne fra en opvækst med misbrug være mange og forskelligartede. En ting, der meget ofte går igen, er et overaktivt nervesystem. Men hvorfor udvikler man det?

Børn har brug for tryghed og stabilitet for at kunne udvikle sig sundt. De har brug omsorgsfulde og ansvarsfulde voksne, som ser og spejler dem, så de selv kan fokusere på at opdage verden og opdage sig selv.

Sådan er virkeligheden desværre ikke for mange børn i familier med misbrug. Misbruget er nemlig forbundet med stor uforudsigelighed og utryghed, hvilket udsætter barnet for en grad af stress. Selvom stress i sig selv ikke er noget problem, og at vi som mennesker er bygget til at kunne klare stressede situationer eller perioder, er det problematisk, når stressen er vedvarende. Barnets nervesystem lærer, at en situation hurtigt kan eskalere, at en ædru periode hurtigt kan gå over og at intet er til at regne med - heller ikke de voksne, som skal passe på en.

Når ens nervesystem på den måde er kronisk aktiveret, er der nogle ting, der bliver sværere - også når man bliver voksen. Måske kan du genkende, at du:

• Sidder fast i gamle adfærdsmønstre. Det kan fx være, at du stivner og holder ud, hvis nogen er respektløse eller grænseoverskridende overfor dig.
• Har en grundlæggende mistillid til folk omkring dig - også selvom de måske har vist dig tillid.
• Tænker mange katastrofetanker - og måske har svært ved at slappe af i nuet, fordi du er fokuseret på alt det, der kan gå galt i fremtiden.
• Er en fikser - og impulsivt (nærmest instinktivt) kommer til at fikse andres problemer, håndtere deres følelser eller tage ansvar for noget, der reelt ikke er dit ansvar.
• Har svært ved at mærke kroppens signaler - og dermed også svært ved at håndtere dine følelse, handle på dine behov og markere dine grænser.

Øvelse
Tilbage til jeg-fokus

Formål: At få et øget og kærligt fokus på dig selv, dine behov og din person, så du kan leve et mere tilfredsstillende liv

Baggrund: Når man er vokset op med et nervesystem på overarbejde, udvikler man ofte nogle fintfølende antenner. Man er ekstremt god til at opfange stemninger, andres sindstilstande og forudse, hvad der kan komme til at ske i forskellige situationer. Til gengæld er man ofte ikke så øvet i at vende antennerne indad. Men det er vigtigt at begynde at rette opmærksomheden tilbage på sig selv - for en kærlig opmærksomhed kan nemlig være en slags 'modgift' mod det, man har med fra sin opvækst.

Øvelse: Find noget at skrive med og på, og find et roligt sted at sidde. Gå igennem de nedenstående spørgsmål et efter et. Husk på, at der ikke er noget rigtigt svar. Skriv blot det, der falder dig ind, og forsøg ikke at dømme dig selv og dine tanker.

1. Tænk på en situation, hvor du egentlig havde brug for at trække dig, men ikke gjorde det. Hvad skete der i situationen? Hvad følte du? Og hvorfor trak du dig ikke?

2. Tænk på en situation, hvor du egentlig havde godt af støtte og omsorg, men hvor du alligevel holdt afstand. Hvad skete der? Hvorfor holdt du afstand? I hvilke situationer vil det gavne dig at lade nogen komme tættere på?

3. Forestil dig, at du er din egen bedste ven. Sådan en loyal og urokkelig en, som insisterer på, at du skal have det godt. Hvad ville du råde dig selv til at gøre i de to ovennævnte situationer?

Du kan lave denne øvelse nu og her, men du kan også have den i baghovedet, når du bevæger dig ud i livet. Som en påmindelse om at huske dig selv, dine behov og dine grænser. Det kan være udfordrende at tage den plads til at starte med, men måske det kan hjælpe dig at se dig selv som din egen bedste ven. Måske det giver dig et lidt mildere, mere omsorgsfuldt og kærligt blik på dig selv.

‍

‍