Video
Guides & øvelser

Tavshed

Selvom et misbrug i familien kan virke altoverskyggende, er det ofte ikke noget, der bliver talt meget om. Hverken i eller udenfor familien. Hør Tammi, terapeut i TUBA, fortælle om, hvorfor det er sådan, hvordan det kan påvirke dig, og hvordan du kan bryde tavsheden.

Guides og øvelser

Video og øvelse

Herunder kan du høre Tammi, som er psykoterapeut i TUBA, fortælle om tavshed i og omkring familier med misbrug - og hvordan det påvirker at vokse  op med det som livsvilkår. Under videoen finder du tre øvelser til, hvordan du kan arbejde med nogle af de konsekvenser, som tavsheden har haft for dig - og hvordan du kan vende tavshed til tale.

Fra tavshed til tale

Er du vokset op i en familie med misbrugsproblemer, kan du måske genkende, at tavsheden har været et vilkår. Mange oplever, at der ikke bliver talt om misbruget - eller at det bliver negligeret - i familien og i netværket omkring familien. Mange unge i TUBA beskriver det som en 'hemmelighed alle kendte til'.

Når man oplever det, kan man som barn blive så dygtig til at skjule sandheden, at man næsten også selv bliver usynlig. Man får svært ved at mærke sig selv, svært ved at udtrykke helt almindelige behov, følelser og grænser. Samtidig kan manhave svært ved at finde ord for, hvad man har været igennem, og hvor belastende det var - og er.

Tavsheden er et forsøg på at få misbruget, smerten, skylden til at forsvinde. Hvis vi ikke taler om det, så findes det ikke. Det kan være forvirrende at navigere i som barn, fordi ens oplevede virkelighed ikke stemmer overens med det, der bliver italesat af de voksne omkring en. Selvom man er vokset op i en familie med massive misbrugsproblemer, kan man som voksen komme i tvivl, om det nu også var så slemt, om man bare er lidt sart - eller om det, man husker, overhovedet har fundet sted. Tavshed er ekstremt magtfuld. Især for børn.

Når man beslutter sig for at tale højt om det, der i mange år har været tiet væk, er det lige ligesom at lægge et puslespil. Det er en lang proces, og man lægger en brik ad gangen. Måske starter man med at lægge hjørnerne og kanterne, og måske skal man lægge en del brikker, før der begynder at danne sig et samlet billede.

Under alle omstændigheder er det en god ide at starte med helt små skridt. Herunder har vi samlet tre små øvelser, du kan lave:

Øvelse 1: Mine behov

Formål: At blive bedre til at mærke egne behov og følelser.

Baggrund: Vi er født med en evne til at kunne mærke, hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan lide. Men vokser man op i et hjemmed misbrugsproblemer, kan man være nødsaget til at skubbe den evne til side -og med tiden kan man helt miste kontakten til den. Med denne øvelse kan du øve dig i at rette opmærksomheden tilbage på dig selv og på dine følelser og behov. Jo mere, du øver dig i det, jo nemmere bliver det at mærke efter - først i de små, men senere også i det større.

Øvelse: Find noget at skrive med og på. Det kan være et stykke papir eller en note på din telefon. Lav to kolonner, der hedder 'Kunne lide' og 'Kunne ikke lide'.

Begynd så at lægge mærke til de små ting i løbet af dagen. Stop op, mærk efter og noter, hvad du kan lide og hvad du ikke kan lide. Det kan være alt fra en smag eller en duft til en persons stemme, stemningen i rummet eller et kram, du fik. Har du lyst til at sætte lidt flere ord på, kan du også beskrive nogle af situationerne og din oplevelse, som du ville i en dagbog.

Øvelse 2: Mine grænser

Formål: At få øje på dine grænser - og hvornår du overtræder dem

Baggrund: Ligesom ens behov, kan ens grænserogså være noget udviskede, når man er vokset op i et hjem med misbrug. Det kanvære svært at sige fra, når ens grænse bliver overtrådt, og det kan være sværti det hele taget at mærke, hvor ens grænse går. Det er dog vigtigt at kunne forat navigere i livet på en god måde - og for at kunne passe bedst muligt på sigselv.

Kroppen har en række signaler og reaktioner, der indikerer, hvor din grænse går. Det kan være, du:

  • Holder vejret
  • Stivner en smule
  • Føler dig presset
  • Får lyst til at løbe væk
  • Pludselig bliver energiforladt

Øvelse: Begynd at lægge mærke til, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer. Du behøver ikke at handle på noget, bare observer og vær nysgerrig. Og husk ikke at dømme dig selv (eller andre

  • Beskriv en situation, hvor din krop har reageret
  • Hvilke kropslige signaler og fornemmelser mærkede du?
  • Hvordan var det for dig at mærke?
  • Hvis du tænker tilbage på situationen - hvad kunne så have været godt at sige eller gøre?

Sidstnævnte spørgsmål kan måske sætte tanker i gang som 'ej, det kan man da ikke gøre' eller 'hvis jeg havde sagt det, så ville der ske et eller andet skrækkeligt'. Det kan også være, du kommer til at smile eller grine over de ting, du kunne have gjort eller sagt. I så fald er det et tegn på, at du har ramt noget rigtigt, noget autentisk – også selvom du aldrig kunne finde på at gøre det i virkeligheden. Uanset så husk, at det bare er en øvelse og en måde at blive lidt klogere på dig selv på. Du behøver ikke at gøre noget anderledes lige med det samme.

Øvelse 3: Min virkelighed

Formål: At styrke din fornemmelse af din egen virkelighed ved at dele den med andre

Baggrund: Som mennesker har vi alle brug for at have vores egne oplevelser, historier og virkelighed. Samtidig er vi sociale væsner, og vores virkelighedsfornemmelse styrkes, når vi kan dele vores oplevelser og fortællinger med andre, som lytter og interesserer sig. Vi bliver tryggere - i verden og i os selv - når vores virkelighed bliver valideret. Når vi bliver lyttet til af nogen, som ikke dømmer, og som måske endda glædes på vores vegne. Denne øvelse kan være god at lave, når du har gjort dig nogle erfaringer med øvelse 1 og 2.

Øvelse: Vælg en person i dit netværk, du har tillid til. En, som du tror på, vil lytte uden at dømme, og måske endda glædes sammen med dig over det, du har oplevet og lært.

Fortæl dem om noget af det, du har oplevet eller fundet ud af. Det kan måske føles lidt underligt og påtaget i starten. Men prøv alligevel at udfordre dig selv og se, hvordan det er.

Du kan fx sige:

”Jeg går og øver mig i at mærke, hvad jeg godt kan lide – og hvad jeg ikke er særlig vild med. Det er noget, jeg var kommet helt ud af træning med, så nu er jeg igang med genoptræning. Vil du høre, hvad jeg har opdaget for nylig? – Jeg er vild med karton-tomatsuppe – helst lunken. Jeg kan ikke døje croutoner. Jeg kan godt lide at kysse min kæreste med lukket mund. Jeg kan ikke lide svedlugten i bus 5A om morgenen eller at få kram af mænd med skæg"

Hvis du ikke er helt komfortabel med at sige det højt endnu, eller hvis du ikke ved, hvem du skal sige det til, kan du altid øve dig i vores onlinerådgivning. Her kan du trygt dele dine oplevelser med nogle engagerede og lyttende rådgivere.